Doom: The Dark Ages Anmeldelse (2026)

Doom: The Dark Ages introducerer et nyt skjold-baseret combat-system, hvor Doom Slayer kan parere fjendtlige angreb og kaste skjoldet som et dødbringende projektil. Det er den mest markante ændring i seriens historie siden 2016-genstarten, og det ændrer fundamentalt tempoet i kampene uden at fjerne den ikoniske aggression, id Software er kendt for.

Ydelse i praksis

Spillet bygger videre på id Tech 8-motoren, som tidligere har vist sig ekstremt kompetent til at holde høj billedrate selv i massive slagmarker med dusinvis af fjender. I The Dark Ages skalerer motoren op til at håndtere gigantiske mech-kampe og dragekampe, hvor Doom Slayer styrer enorme krigsmaskiner mod dæmoniske kolosser. Overgangen mellem intense nærkampe med skjold og parry til episke fjernkampsscener i mech-form føles overraskende sømløs. Våbenarsenalet er fortsat tungt og taktilt, med nye feudal-inspirerede våben, der komplementerer det klassiske Doom-udvalg af hagler og raketkastere.

Design og byggekvalitet

Kunstnerisk bevæger spillet sig væk fra det rent sci-fi-prægede mod et mørkt, middelalderligt univers med gotiske katedraler, rustne rustninger og dæmoniske borge. Det giver et visuelt friskt pust til serien, samtidig med at den karakteristiske brutale æstetik og de detaljerede dæmon-designs bevares. Lyddesignet, med tunge metal-riffs og bombastiske lydeffekter fra Mick Gordons arv, understøtter den tunge, næsten operatiske stemning i kampene. Niveaudesignet veksler mellem klaustrofobiske korridorer og åbne arenaer, hvilket giver plads til både det taktiske parry-gameplay og den vilde kaosfyldte skydning, serien er kendt for.

Pris og værdi

Til en vejledende pris omkring 499 kr. placerer Doom: The Dark Ages sig som et fuldprisspil på niveau med andre AAA-titler i genren. For pengene får man en kampagne på cirka 20-25 timer, som byder på markant mere variation end sine forgængere takket være mech- og drage-segmenterne. Sammenlignet med Doom Eternal føles indholdet mere generøst doseret, og de nye mekanikker giver god grund til at vende tilbage for højere sværhedsgrader og speedrun-forsøg.

Konklusion

Doom: The Dark Ages formår at forny en velkendt formel uden at miste identiteten. Skjoldet som både forsvars- og angrebsvåben skaber en ny rytme i kampene, mens de store set-piece-øjeblikke med mechs og drager giver serien en episk dimension, den tidligere har manglet. Det er ikke revolutionerende for genren som helhed, men for Doom-serien er det et markant og velkomment skridt fremad.